• En beskrivelse af skolens værdigrundlag, mål og intentioner for den daglige praksis, herunder hvordan frihed og folkestyre og kønsligestilling adresseres
  

​

Værdigrundlag på Al-Salahiyah Skolen:

AL-SALAHIYAH SKOLEN blev oprettet i 1998 og er en flersproget dansk friskole. Vi har ca. 180 elever fra Bh. klasse til og med 9. klasse. Desuden har vi SFO-ordning og en børnehave.

Skolen ønsker gennem sin undervisning at skærpe elevernes bevidsthed omkring og styrke deres refleksioner over betydningen og konsekvenserne af to-kulturel identitet, således at eleverne kan tage stilling til og definere deres egen tværkulturelle identitet og ikke føler sig splittede mellem de to eller flere kulturelle forum.

Al-Salahiyah Skolen er et sted, hvor man møder hinanden med gensidig fortrolighed, tillid og respekt.

Vi udviser forståelse, tolerance og accept over for den enkelte og accepterer forskellige synspunkter og forskelligheder, så alle føler sig trygge i fællesskabet. Skolens arbejde bygger endvidere på, at familierne inddrages i hverdagen i videst muligt omfang, og at der udvises respekt og forståelse for familiens baggrund, oprindelse og kultur.

Skolen, i samarbejde med forældrene, vil bibringe børnene de bedst mulige betingelser for at udvikle sig fysisk, åndeligt, intellektuelt og socialt på en måde, der er i overensstemmelse med det danske demokrati med frihed og folkestyre samt den moderate islamiske religion, uden nogen form for ekstremisme.

Skolens tilgang til Islam er tolerant og moderat, og det er denne, der videregives til eleverne. Der tages skarpt afstand til alle former for ekstremistiske holdninger og handlemåder, og det er skolens mål, at eleverne tilegner sig viden om den rette opfattelse af Islam samt for faren ved de ekstremistiske grupper eller organisationer, således at de kan skelne mellem moderate og ekstremister.

Det er vigtigt for os, at børnene, forældrene og lærerne mødes. Forældrene spiller en stor rolle i skolens liv, og det er forældrenes opgave at bistå skolen i at opnå de opsatte mål og værdier.
Skolen skal hjælpe børnene til at se den vifte af muligheder, som det danske samfund tilbyder, derfor lægger vi stor vægt på elevernes medansvar for skolens hverdag, familien og samfundet.

Al-Salahiyah Skolen lægger vægt på et godt samarbejde mellem bestyrelse, personale, forældre og børn, og der bliver taget hensyn til den enkeltes behov og meninger. Et samarbejde, hvor værdigrundlaget er en ligeværdig dialog med åbenhed, ærlighed, respekt og tillid parterne imellem.

​

​En beskrivelse af skolens elevgruppe

• Al-Salahiyah Skolen har i dag 180 elever mellem 5 og 15 år
  
• Fordelingen på køn er ca. 93 piger og 87 drenge.
  

​​

• På vores skole møder vi familier, for hvem det er vigtigt, at deres børn - uanset køn - opnår gode skolekundskaber med videre uddannelse for øje. Vi oplever ofte, at pigerne er mere målrettede, engagerede og ihærdige i deres skolearbejde end drengene.
  
• Familierne vælger skolen, fordi de føler sig trygge pga. skolens værdier mht. demokratisk dannelse og islamiske traditioner, samt fordi forældrene har medbestemmelse på skolen. Skolen hjælper familierne med mange forskellige problemstillinger, i sproglige og sociale sammenhænge - skolen er således et aktivt tilvalg og en hjælpende hånd i forhold til samfundet.
  

​

En redegørelse for, hvordan skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene:

​

• Vores skole repræsenterer forskellige nationaliteter, og vi kommer derfor tit til at snakke om forskelle og ligheder, og om at et godt menneske ingen fordomme har over for andre, uanset køn eller nationalitet, og behandler andre med respekt og forståelse.
  
• Skolen afholder temadage med demokrati og medborgerskab i fokus, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolen har deltaget i “grundlovsdage” arrangeret af Ollerup Friskole på lige fod med mange andre grundskoler og politikere.
  
• I det daglige oplever vi ikke, at drengene og pigerne opfatter, at de har forskellig værdi og roller. Pige-pige- og dreng-dreng venskaber er det almindeligste, som generelt blandt børn, men der er også mange blandede venskaber, og skolen stimulerer til dette ved, bl.a. at børnenes interaktion i undervisningen foregår på tværs af kønnene.
  
• I både dansk, historie og samfundsfag undervises der i forløb om menneskerettigheder (herunder frihedsrettigheder), demokrati og Folketinget. I dette indgår ligestilling naturligt, men også eksplicit. Eleverne bliver således undervist i demokratiets formelle rammer og spilleregler, og de bliver præsenteret for samfundets opbygning.Desuden bliver de præsenteret for den kvindekamp, der har været i Danmark, og som har resulteret i, at kvinderne fik rettigheder tilsvarende mændenes i det danske samfund, og at det har været en kønskamp, der har været lang og hård.
  
• På skolen vægter vi elevernes medbestemmelse i undervisningen og skolelivet, og styrker derfor elevernes lyst til at ytre sig i forhold til undervisningen og skolelivet. Dette er blandt andet synligt i form af elevdemokrati i klassen og elevrådet, hvor eleverne har mulighed for at deltage aktivt og således stifte bekendtskab med demokrati i praksis, og dermed deltage i beslutningsprocesser på skolen. Under elevrådsarbejdet får de indblik i, hvordan holdninger fremføres under demokratiske forhold: gennem debat og argumentationer (læs mere på skolens hjemmeside; http://www.al-salahiyahskolen.dk/skolen/elevraadet.aspx). Elevrådets arbejde på Al-Salahiyah Skolen er derfor med til at styrke den demokratiske dannelse af eleverne og forberede dem til at blive aktive medborgere i samfundet.
  
• I den daglige undervisning forberedes eleverne også til de ovennævnte værdier gennem den almindelige klasseledelse: fx: ræk hånden op, lyt til hinanden, respekterer hinandens forskelligheder, vent til det bliver din tur, argumenter for dine synspunkter, tal pænt, arbejd sammen i blandede grupper. Desuden medinddrages eleverne i klassens sociale spilleregler, klassens fokuspunkter, i individuelle fokuspunkter og i undervisningens mål: “mål i børnehøjde”. Se endvidere besvarelse af næste punkt!
  

​

En beskrivelse af hvordan frihed- og folkestyrekravet indgår i undervisningsplaner og i det konkrete indhold i undervisningen i dansk, samfundsfag, historie, kristendom og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, herunder hvordan kønsligestilling integreres i fagene.

​

• I undervisningen i de forskellige fag er dagligdagen bygget op på en sådan måde, at eleverne i videst muligt omfang inddrages i de beslutningsprocesser, som de kan tage del i, således at eleverne har et medansvar for egen læring. Undervisningen i fagene er tilrettelagt således, at der er et skift mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde ofte på lærerens foranledning og til tider ud fra elevernes eget ønske. Vi lærer eleverne at få øje på og bruge hinandens ressourcer i de forskellige opgaver i fagene på tværs af køn, venskaber og faglighed. I undervisningen tilstræbes det, at eleverne lærer at redegøre og argumentere for egne holdninger og synspunkter samt at være åbne for, at der kan være andre måder at se på tingene. Vi vil gerne, at eleverne opnår en erkendelse af og forståelse for forskelligheder mellem mennesker, lande, kulturer og religiøse opfattelser. Det er meget vigtigt, at eleverne lærer at forstå, at ingen skal hævde sig på bekostning af andre, og der fokuseres på ligeværdighed. Vi arbejder på, at eleverne tilegner sig et demokratisk tankesæt med forståelse, accept og respekt for andres følelser, tanker, holdninger og meninger. Vi vil gerne, at eleverne i alle situationer opnår evnen til at reflektere og kommunikere - også i en konfliktsituation. Vi opfordrer alle elever til at tage aktivt del i undervisningen, og vi vil gerne, at eleverne opnår en forståelse for, at alle lærer på forskellige måder og med forskellig hastighed.
  
• Der arbejdes blandt andet med kønsligestilling i fagene ved at vi på mellemtrinnet og i de ældste klassetrin har konkret fokus på begrebet “ligestilling” i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv - eksempelvis kvinders stemmeret. Desuden har vi fokus på, at eleverne i gruppe- og pararbejde arbejder på tværs af køn, ressourcer og færdigheder.
  
• På de yngre klassetrin opmuntrer vi i frikvartererne til legeaftaler på tværs af køn, og vi italesætter overfor eleverne, at drenge og piger sagtens kan være venner og dele interesseområder. Herunder har vi fokus på hvilke lege, der kan leges i frikvartererne, som kan interessere alle elever.
  
• I danskundervisningen har vi fokus på valg af tekster, som omhandler specifikke drenge- eller pigeproblematikker, men også tekster, som begge køn kan relatere til.
  
• I idræt har vi blandede hold med fokus på at vælge aktiviteter, som kan interessere begge køn og med krav, der ligestiller dem i den specifikke situation.
  
• I sexualundervisningen undervises drenge og piger hver for sig, men de gennemgår de samme emner, dvs. begge køn lærer om udviklingen hos både drenge og piger. I den daglige undervisning opstår der af og til spørgsmål om pigers/drenges opvækst og reproduktion. I sådanne situationer tages snakken i situationen og på klassen med alles tilstedeværelse; afpasset elevernes alder og forforståelse.
  
• Vi lærer eleverne anerkendelse og forståelse af, at piger og drenge ofte – men ikke altid - har forskellige tilgange og måder at anskue situationer på og ofte reagerer forskelligt, og at det ene ikke er mere rigtigt end det andet.
  
• Vi italesætter i klasserne, at piger kan være interesseret i ’drengeting’ og drenge i ’pigeting’ og at dette er helt naturligt.
  
• ​I den daglige undervisning kommer vi ind på mange emner, som afspejler det samfund, vi lever i, og det er et af hovedformålene, at eleverne kan se hvorfor, hvordan og hvor vigtig en rolle fagene spiller i deres hverdag. Vi bruger derfor en del af undervisningen på dialog, så eleverne med deres egne ord kan forklare, hvordan de forskellige færdigheder indgår i deres hverdag.
  

​

Elevernes udbytte af undervisningen i form af viden og handle-kompetencer i forhold til frihed og folkestyre kravet, herunder kønsligestilling.

​

• ​Eleverne lærer, at der er forskellige metoder til at opnå samme resultat, og det er op til den enkelte at vælge hvilken metode, han eller hun vil bruge. Vi arbejder også tit i grupper, hvor vi laver nogle aftaler om, at alle skal have samme muligheder, og at der skal være aftaler om, hvordan der skal arbejdes, så alle eller de fleste i gruppen bliver tilgodeset, og at alle har et ansvar for, at opgaven i gruppen bliver løst godt.
  
• ​Eleverne indleder ofte en diskussion om holdninger, politisk standpunkt eller lignende, og under disse diskussioner er det tydeligt, at de er meget bevidste om forskellige rettigheder, bl.a. frihedsrettigheder og bruger det som argumenter for deres holdninger. Desuden lærer de kommunikative kompetencer for at kunne argumentere og overbevise de andre om deres standpunkter uden at bruge andet end et bedre argument som redskab.
  
• Vi kan registrere, at når eleverne skal vælge videre uddannelse, følger det generelt det samme mønster som hos elever i folkeskolen. Dvs. at nogle piger vælger klassiske pigeuddannelser, nogle drenge vælger klassiske drenge uddannelser. Både drenge og piger vælger gymnasiet, såvel det almene som det tekniske gymnasium. Der er dog begyndt at være flere naturfagligt stærke piger end førhen, og vi opfordrer dem til at følge dette.
  
• ​Vi har også de “klassiske” kønsdrillerier i de større klasser, hvor pigerne svarer godt for sig.
  
• Elevernes udbytte forankres i form af anvendelse af demokratiske processer ved valg samt ved at være motiveret til at ytre sig uden at være nervøse for konsekvenser.
  
• Helt konkret ser vi eksempler på, at piger vælger drenge eller omvendt til sportslige aktiviteter og andre samarbejdsrelationer, hvilket indikerer respekt for hinandens køn.
  
• Pigerne på skolen føler sig ikke mindre prioriteret, hvilket viser sig ved, at piger indtager lederrollen og succesfuldt fører en gruppe elever gennem projektarbejde og andre sammenhænge.
  
• ​Vi oplever, at piger er åbne, nysgerrige, glade og besidder et højt selvværdniveau.
  

​

Relevante tema eller projektforløb i forhold til frihed og folkestyre og kønsligestilling.

​

• Skolen har flere gange haft temadage omhandlende demokrati og medborgerskab. Under medborgerskab var der også fokus på kønsligestilling.
• ​I faget historie fylder emnet demokratiseringen en stor del af pensummet. Fra 3.-6. klasse er der fokus på, hvordan Danmark blev demokratiseret fra grundlovens oprettelse til det demokrati, Danmark er i dag. I 7.-9. klasse går vi dybere ind i grundene til demokratiseringen af Danmark. Vi har også fokus på, hvordan og hvorledes demokratiet udviklede sig op til den store omvæltning, hvor kvinderne og tyende fik stemmeret i 1915.
• I danskundervisningen har vi i slutningen af indskolingen/begyndelsen af mellemtrinnet et emneforløb, som konkret omhandler “Folketinget” og “Demokratiet i Danmark”, hvor vi læser/arbejder med, hvad de forskellige partier står for, og hvordan Folketinget fungerer og arbejder.
  
• ​I dansk i indskolingen arbejdes der med et emneforløb om FN’s børnekonvention, hvor vi taler/læser om de forskellige menneskerettigheder, samt arbejder med, hvad elevernes tanker og forestillinger er omkring “Det gode børneliv”.
  
• I engelskundervisningen har vi på sjette klassetrin netop afsluttet et forløb omkring middelalderen i England, hvor vi blandt andet har talt om kvinders rolle dengang i sammenligning med, hvordan vores verden ser ud i dag.
  

​

Har skolen formulerede principper eller lignende vedrørende kønsligestilling?

• Ja, skolen har formuleret dette i værdigrundlaget.
  

​

Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling i den daglige praksis? I givet fald, hvordan?

• I vores daglige praksis er der ikke forskel på behandling mellem kønnene, og hvis en elev udviser kønsdiskriminerende adfærd, så tager vi hurtig en fælles diskussion om dette. Vores dagligdag SKAL bygge på lighed og gensidig respekt mellem dreng og pige.
  
• I det daglige arbejder vi med at sikre kønsligestilling på følgende måder: Ved at lade eleverne, uanset køn, føle sig frie og trygge nok til, at de tør sige deres mening, give alle elever medindflydelse og medinddragelse i det omfang de kan, at der er respekt for forskellighed, plads til diskussion og argumentation i den daglige undervisning, at dagligdagen er præget af en god omgangstone, gruppearbejde på tværs af køn, muligheden for at blive hørt i undervisningen uanset køn. Siddepladser og gruppeborde med blandede køn, gruppedannelser med forskellige og skiftende strukturer, tekster med henholdsvis pige- og drenge relaterede problemstillinger. Diskussioner, der leder mod en erkendelse af, at piger og drenge kan have forskellige tilgange til situationer, forskellige måder at anskue ting på og forskellige reaktionsmønstre. Og ligeledes en accept af dette. Diskussioner om ligestilling i samfundet, herunder kønsroller; i hjemmet, i arbejdslivet, i kongehuset, i historien.
  
• Da vi generelt oplever, at pigerne er mere engagerede og målrettede end drengene med deres skolearbejde - og pigerne derfor også ofte opnår bedre resultater - arbejder vi aktivt med at motivere og understøtte drengene, så de i udskolingen opnår samme vilkår som pigerne mht. valg af videre uddannelse.
  
• Se i øvrigt alle ovenstående svar.
  

​

Andre oplysninger

• Her nævnes forskellige projekter som skolen (Ayoub) er aktiv medspiller i:
  

Skolen har et bredt samarbejde med Fyns Politi, Odense Kommune, foreninger og klubber. Samarbejdet går ud på at hjælpe børn og unge til at være en del af det danske samfund, få dem væk fra de kriminelle miljøer, hjælpe dem med deres valg af uddannelser samt bekæmpe de grupper, som har ekstreme holdninger.

Ud over det har skolen og Vollsmose Sekretariatet indgået en partnerskabsaftale med henblik på samarbejde og fælles opmærksomhed omkring relevante tilbud til Vollsmoses børn, unge og familier.

Disse samarbejdsaftaler er resultat af en nøgtern erkendelse af den virkelighed, vores elever møder hver dag og et klart udtryk for vores bestræbelser på, at sikre de bedst mulige vilkår for vores børn, give dem de bedste betingelser og støtte op om deres motivation til at klare sig i deres liv og deres fremtid.

Af samme grund opfordrer og støtter skolen et tæt samarbejde, elever, forældre og personale imellem.

​

• For at støtte op om elevernes læring og udvikling, benytter vi bl.a. følgende tilbud:
  
• Teater
  
• Brandts
  
• SDU
  
• Tivoli (skoletjeneste)
  
• Folketinget
  
• Danfoss Univers
• ​Rensningsanlæg
• Atletikbane
  
• Odense Zoo
  
• Naturama
  
• Fjord og Bælt
  
• ​Legoland
  
• Fyrtøjet
  
• Fynsværket
  
• Vandforsyning
  
• Økologisk bondegård
  
• Dyrskue
  
• Uddannelsesmesse
  
• Vollsmose bibliotek
  
• Den Fynske Landsby
  
• H.C.Andersens hus
  
• Madsby Parken
  
• Naturredningsfonden (affaldsindsamling)
  
• David samling
  
• BonBonLand
  

​

Vi har valgt at vedlægge en beskrivelse af en tilfældig dag for en af lærerne (og dennes klasser den pågældende dag) på Al-Salahiyah Skolen. Dette har vi gjort for tilsammen med besvarelsen af spørgsmålene i dette dokument at skabe et billede af, hvordan undervisningen foregår på vores skole i praksis.

​

Beskrivelse af undervisningsdag på Al-Salahiyah Skolen for dansk/engelsklærer: Katrine Pedersen:

Skoledagen starter med fælles morgensamling for hele skolen. Her fremlæses en kort lovprisning på arabisk, og der bliver på dansk talt om ugedag, dato, årstid, årstal og særlige begivenheder på skolen og i samfundet samt historiske mærkedage. Ofte synger vi en dansk morgensang, eller der er en klasse, som optræder.

​

Dansk to lektioner:

I første modul (to første lektioner) har jeg dansk med tredje klasse, som jeg ligeledes er klasselærer for.

Vi skal til at afslutte et to-ugers emneforløb om ”Vilde dyr”.

Ved forløbets opstart, besøgte vi det naturhistoriske museum “Naturama” i Svendborg, hvor vi blev vist rundt og fik undervisning af en dygtig formidler fra museets skoletjeneste.

Sidenhen har vi i fællesskab udvalgt tre vilde dyr, som vi har set udstillet på museet. Valget faldt på: isbjørnen, sneuglen og ulven, og eleverne valgte sig efterfølgende ind på det dyr, de gerne ville arbejde med. Eleverne var gode til at vælge ud fra interesse og bekymrede sig ikke om, hvem de skulle samarbejde med, og vi endte op med en pigegruppe, en drengegruppe og en blandet pige-/drengegruppe. Ud fra hjemmesiden “Verdens dyr” har eleverne læst, skrevet om, fundet billeder, lavet planche og øvet sig på at fremlægge om det udvalgte dyr.

I disse timer skal eleverne derfor fremlægge for hinanden og for læreren i klassen. Før fremlæggelsen har vi talt om, hvordan en fremlæggelse bliver god. Vi har talt om, at alle har en rolle under en fremlæggelse - ikke kun den, der taler. At man skal være en god og aktiv lytter og være interesseret og engageret i det, der bliver fortalt. Man sidder stille og koncentrerer sig om, at se på og lytte til den, der taler. Hvis man vil stille spørgsmål skal det være relevante spørgsmål, som fremlæggeren har en chance for at besvare. Under fremlæggelsen går alle ivrigt og engageret til opgaven, og de elever, der lytter er opmærksomme og stiller relevante spørgsmål. Elevernes plancher kan nu ses udstillet på skolen.

​

Engelsk to lektioner i sjette klasse:

Næste modul (næste to lektioner) er to timers engelsk med sjette klasse, hvor vi er i gang med et arbejde omkring middelalderen i England. Vi har fokus på den meget berømte/berygtede kong Henrik d. 8. og alle hans koner samt på, hvordan verden så ud på denne tid.

Jeg har forfattet en tekst omkring tidsperioden, som vi arbejder med i klassen. Arbejdet er sat op på følgende måde.

​

• Teksten bliver oplæst af læreren
  
• Eleverne læser parvis teksten igennem igen. En elev læser et tekststykke på engelsk – den anden elev genfortæller på dansk omkring tekststykket. Herefter byttes.
  
• Efterfølgende læser og oversætter vi i fællesskab teksten i klassen, så alle har forstået hele meningen.
  
• Der arbejdes i elevernes faste grupper (siddepladser på tværs af køn og faglighed) med spørgsmål til teksten, som skal besvares i hele sætninger på engelsk.
  
• Eleverne får til slut som opgave igen at gå sammen i par og i computerrummet lave en tidslinje over Henrik d. 8.’s koner.
  

Undervejs i forløbet har både elever og lærer grinet og været fælles forargede over det syn, denne tid og denne konge havde på kvinder som handelsvarer og fødemaskiner. En af klassens piger spurgte: “Hvad skete der, hvis en af damerne sagde “nej” til at blive gift med kongen?” Forargelsen var stor over, at den pågældende dame ikke havde denne mulighed.

​

Engelsk lektion i femte klasse

• I starten af timen arbejdes med grammatikopgave udarbejdet af læreren: “Your turn to be the teacher”. Parvis skal eleverne læse et antal sætninger på et kopiark udarbejdet af læreren, hvor jeg med vilje har indsat fejl, som ligger inden for de grammatiske områder, eleverne på nuværende tidspunkt har arbejdet med. Eleverne skal finde og rette lærerens fejl.
  
• Efterfølgende introduceres et rollespil (til øvelse af mundtlighed – ordforråd og udtale), som i klassen gennemlæses og oversættes. I de følgende engelsktimer bliver klassen delt op i grupper på tværs af køn og faglighed og her øves nu rollespil til senere fremlæggelse foran resten af klassen og læreren. Eleverne elsker rollespil, som vi i stor stil bruger i engelskundervisningen på mellemtrinnet. Eleverne er engagerede og fyldt med ideer til, hvordan de bedst fremlægger deres rollespil vha. rekvisitter de medbringer hjemmefra, musik og lyd fra i-phones og tablets. Resultatet bliver næsten altid rigtig godt.
  

​

• ​Al-Salahiyah Skolen har formuleret følgende forskellige vejledninger, handlingsplaner og strategier til elever, forældre og personale:
  

​

• Forældrenes Spørgeskema
  
• Instruktioner til forældre
  
• Al- Salahiyah Skolens TEMADAG om DEMOKRATI i familien og på skolen
  
• Antimobbe Patruljen
  
• Elevrådet på Al-Salahiyah skolen
  
• Formål og Værdigrundlag til skolens hjemmeside
  
• Klasseforældreråd
  
• Pædagogiske mål til skolen
  
• Regler i hjemmet Dansk
  
• Skolens evaluering af den samlede undervisning april 2017
  
• Skoleregler for Al-Salahiyah Skolen
  
• Skolestart - Skoleparat
  
• Skolestart Folder
  
• Sorgpolitik på Al Salahiyah Skolen
  
• Specialundervisning på Al-Salahiyah Skolen
  
• Vejledning og gode råd om børns brug af internettet
  
• Velkommen til Al-Salahiyah Skole
  
• Forældreinformation om AKT-arbejde
  

​